Folkets kirke til debat

    Både nuværende og ex-kirkeministre har meninger om HVAD folkekirken skal være og mene - og nu kan DU også blive hørt.

    Torsdag d. 1. marts er der på 27 møder landet over debat om Folkekirkens fremtid.

    Hvorfor har Danmark brug for folkekirken? Og hvordan skaber vi frem-tidens kirke?

    Det er udgangsspørgsmålene for debat møderne som Landsforeningen af Menighedsråd afvikler i samarbejde med forskellige Kirkelige organisationer, deriblandt KFUM og KFUK i Danmark. Og der er aktuelt rigeligt at diskutere.

    For blot et par uger siden var den lokale overskrift på Herning Folkeblad:

    Kristen gruppe inviterer til informationsmøde med henblik på at danne frimenighed.

    Det er her debatten om indførelsen af vielsesritual for homoseksuelle, der er årsag til at en gruppe, nu altså arbejder med at skille sig ud fra Folkekirken. Men også

    Gudstjenestens form

    diskuteres i disse uger. Ex-kirkeminister Tove Fergo er aktuel i f.eks. BT og Kristelig dagblad med et synspunkt om at højmessen er uegnet for konfirmander. Og endelig, så har Kirkefondet idag fremsat en vurdering af, at der bare er

    alt for mange kirke og sogne i Danmark

    .

    Helt helt helt lokalt har vi lige haft en meget kirkelig weekend med 80 deltagere på Fonnesbæk sogneweekend og en stop-400-fyldt Ikast kirke, da Kai Bohsen takkede af efter 20 års præstegernning i Ikast sogn. Kai sidste udtalelse fra prædikestolen var netop: "Vi har her i kirken brug for hinanden, trods forskelligheder"

    Debatmøderne afholdes som sagt samme aften 19-22 over hele landet og nærmest Ikast på Nøvlingskov Efterskole, Nøvlingskovvej 5, 7480 Vildbjerg. Hent mere info om debatmøderne

    her

    . Er du blevet nysgerrig på nogle af de omtalte artikler kan du læse dem her:

    Tove Fergo om konfirmander og gudstjeneste Herning Folkeblad: ny frimenighed? Kirkefondet: alt for mange kirke og sogne i Danmark Billedkavalkade: afsked med sognepræst Kai Bohsen

    De støtter os