Glædelig Jul - hele året!

    Det er jul om bare et par dage. Fest! Fornøj! Fordøj! og forkynd det fantastiske at Gud lavede en ny aftale: Han prøvede med kærlighed!

    Han lod sin søn føde som menneskebarn, og Gud tog dermed på forståelses- og forsoningsrejse i vores verden!

    Han prøvede med kærlighed!
    For efter gode hensigter for mennesker sat i rammer af bud og revselse, så kom Gud til den erkendelse: Det du’er ikke!
    Syndflod og en ny begyndelse var prøvet.

    Den nye idé blev: ”Jeg prøver med kærlighed”!.

    ”Prøv med kærlighed” – den sætning er jeg faldet for i denne december.
    Jeg har hentet den fra eventyr-kalender-børne-bogen – om den lille praktikantengel, der foreslår den frustrerede Gud: ”Prøv med kærlighed” – og det gjorde Gud.

    Den aftale lever og dør vi under i dag – og HURRA og HALLELUJA for det!
    Det er det budskab, KFUM og KFUK bærer ud hele året:
    Glæde, trøst, omsorg hele livet – og helt ind i evigheden: Gud er altid med os.
    GLÆDELIG JUL

    Kærlig hilsen Tove Simonsen, Foreningskonsulent KFUM og KFUK i Ikast

    De støtter os