KonfIkast - med modgang og godt mod!

    Dette års udgave af KonfIkast (som faktisk reelt er sidste års udgave....forklaring følger) har bestemt haft modgang, men det forløstes i en fredag, hvor KFUM og KFUK i Ikast viste mod til at "vove pelsen"

    Vi gjorde det i 2011 med 75 deltagere - og gentog KonfIkast i 2012 som en succes med 110 deltagere. Vi troede derfor, vi "bare lige" kunne gentage successen i 2013. - Men det koncept, vi stadig tror er det bedst tænkelige - blev noget udfordret i 2013. Først måtte vi som tidligere nævnt aflyse arrangementet i september. Selvom det ikke var optimalt, så var bedste bud den 17. januar - i fredags. På PR rundtur til alle Konfirmandhold i de 1½ uge, der var efter juleferien fornemmede vi at det var svært at "banke arrangementet fast" i konfirmandernes bevidsthed, og forhåndstilmeldingerne udeblev.

    Onsdag måtte vi overveje, om vi overhovedet skulle gennemføre arrangementet.

    Med kun 10 forhåndstilmeldinger på det tidspunkt, var vi tæt på at aflyse, men ... Vi vil ikke være kendt for at aflyse, og vi vil ikke anfægte vores troværdighed overfor samarbejdspartnere

    Vi besluttede os for at fortsætte og gennemføre som planlagt!

    Dog ændrede vi på rammerne: flyttede fra den store bio-sal til den mindste, og afviklede Work-zones i to halvlege istedet for alle på én gang og fik derved samlet deltagerne. Vi nåede op på 18 forhåndstilmeldinger og der kom 41 konfirmander!

    Vi havde en fantastisk aften - lige efter planen - og den var go'!

    Så gør vi det igen? Hmmm.... det må vi lige overveje.

    Vi er ikke i tvivl om, vi leverer et rigtig godt arrangement i KonfIkast, men vi er nød til at undersøge på, hvordan vi også får de potentielle deltagere gjort bevidste om det.

    Se billeder fra KonfIkast

    her

    .

    Her kan du læse flere detaljer om, hvad der skete til KonfIkast:

    kl. 19

    ANKOMST: Dørene åbner kl. 19 og lukker 19.15,

    kl. 19:15

    VELKOMST og INTRO: velkommen til KonfIkast. Dias-intro om aftenens program

    kl. 19:25

    : PEP-TALK: ved Anders Kofoed Pedersen (www.travelape). Et nærværende og tempofyldt foredrag for unge, der står lige midt i det med at finde sig selv. Handler om at turde tro på sig selv og sit værd Foredraget foregår i den store biografsal.

    kl. 20:05:

    INTRO WORKZONES dias-intro om workzones.

    kl. 20:10:

    WORK-ZONES:

    • CAFÈ: med en sandwich til hver deltager
    • STREET: opstillet graffittivæg, optændte båltønder, stubbe til at slå søm i, afhængigt af vejret mulighed for at opsende Japanske Lygter, waweboards fra Børnetraileren.
    • PARTY: I foyeren er der opsat diskolygter og pc’en er koblet til foyerens fjernsynsskærm og kører på lækre Youtube dansenumre, limbo, gangnam style, måske det nye twerk? 
    • LIMIT: er igen udtænkt af sognemedhjælperne. Det er en gentagelse af sidste års udfordringer, der har et link til konfirmandundervisningen med symboler, et gulvspil, og mulighed for at ”fodre” hinanden med smarties vha. lange gafler.
    • CHILL: Det er hygge og lækkerier, der er fokus på i Chill-zone. Her kan deltagerne pynte deres egen Cupcake,
    • ACTION: kan der blive i Bakkehusets sal, for her er opsat en Gladiator som deltagerne kan kæmpe på.
    • BATTLE: Der er udtænkt mærkelige konkurrencer og deltagerne kan nu på tur-pas bestå/dumpe ”Det perfekte minut”. Der trækkes lod blandt tur-passene om et gavekort til Kylling og Co.
    kl. 21:15

    : PÅ MED PRÆSTERNE: en 20 minutters seance, der modtager deltagerne med musikken ”Pran The song og Life” og fuldførelsen med 2. halvdel af det fisketegn, deltagerne fik ved indgangen. Iført præstekjole, vil de to præster være i dialog om det at være VALGT til et FÆLLESSKAB, og MÆRKET (”tagged”) af dette. De får hjælp af Borgmester Carsten Kissmeyer og Målmand Jonas Lössl, der begge har ladet sig interviewe om emnet. Deres svar vises på storskærm. Live kommer derimod brandmand Alex Jensby, som i sit arbejde mærker afhængigheden af sine kollegaer – at være en del af et team. Et fællesskab kan altså være stærkt! Og deltagerne bliver sendt fra PÅ MED PRÆSTERNE med en Fællesdans fra Youtube, hvor Thue har klippet danse ind som præsterne har optaget af de forskellige konfirmandhold.

    kl.21:45:

    SLIKKØB: deltagerne har mulighed for at købe slik i biografens kiosk og få de sidste uhentede sandwich.

    kl. 22:05:

    FILM: Dogdeball.

    kl. 23:35:

    OUTRO: aftenens bedste billeder i dias mens der siges farvel og tak for i aften.

    De støtter os