KonfIkast - oplevelser og overvejelser

    Det blev en både sjov, aktiv og inspirerende aften for de 75 deltagere, deres præster og alle de frivillige hjælpere fra KFUM og KFUK, da foreningen fredag d. 28. oktober afviklede KonfIkast. – Et arrangement for alle konfirmander fra Ikast, Isenvad, Fonnesbæk og Faurholt og deres klassekammerater.

    I et 5½ timer langt program blev de unge både udfordret og underholdt i Bakkehuset og Biografens rammer.

    Speaker, writer, traveler – det er sådan Anders Koefoed Pedersen beskriver sig selv. Og han forstod bestemt at ”speake” for de unge i deres eget sprog over emnet ”Dig og dig selv – dig og de andre”. Herefter var der åbent i workzones, hvor deltagerne pyntede egne cupcakes, dystede på oppustelig Gladiator, lavede graffiti på en skrotcampingvogn, så kortfilm i endeløse baner og endnu mere. Tilbage i den store biografsal havde Club T’s ledere rigget an til en vanvittig omgang Bingo Banko med sponsorerede gaver fra byens forretninger og virksomheder. Aftenens morsomste indslag var Bibel Battle mellem konfirmandernes præster, da de dystede I Kristendom og slagkraft. For nogen af dem var den største udfordring overhovedet at holde sig på podiet – til STOR fornøjelse for konfirmanderne, der heppede fra balkon-højde, så klapometeret var ved at slå over. Aftenen sluttede med film: Den aktuelle ungdomsmusical, Bora Bora. En hel del drenge valgte dog det muntre alternativ: Dogdeball. Det var så godt at mærke dagen derpå, at arrangementet lykkedes!

    Der er lagt et stort arbejde i det fra arrangørgruppens side, så HURRA for: Karin Knudsen Elsebeth Houe Bo Nedergaard Allan Lassesen Helle Wedel. KonfIkast er blevet til på baggrund af en arb.drøftelse på generalforsamling, beslutning i Bestyrelsen, praktisk arrangering af ovennævnte gruppe og endelig afvikling efter indsats fra arrangørgruppen og FANTASTISKE FRIVILLIGE :).

    Arrangementet har fået økonomisk støtte fra:

    - Menighedsrådene i Ikast, Faurholt, Fonnesbæk og Isenvad

    - Y's mens club Fonnesbæk og Ikast

    - KFUM og KFUKs udviklingspulje

    - Kulturelt Samråd Ikast-Brande kommune. Hvad mener du?

    Skal arrangementet gentages næste år?

    Du kan se billeder fra KonfIkast her
    Ex-Robinsondeltageren, Anders Koefoed Pedersen forcerede biografsæde-rækkerne og kom i bogstaveligste forstand helt tæt på de unge, da han i deres sprog og med en spasmagers attitude peptalkede i emner om ”Dig og de andre”.
    Türkis, pink og lime. – Der var pangfarver på den cupcake-ising, de unge selv kunne pynte deres cupcake med.
    Aftenen var velsignet med et helt fantastisk oktobervejr – mildt og klart, så der var godt gang i spraydåserne med graffiti på skrot-campingvognen, waweboards, stylter, linegang og samling omkring båltønderne, hvor der kunne ristes skumfiduser.

    De støtter os