KonfIkast Sep. 2014

    Så lykkedes det - Endnu engang et super arrangement for de 80 fremmødte 7. Klasses elever fra Ikast fredag d. 19. september.

    Anders Kofoeds peptalk om at alle har en værdi og alle kan noget, gik rent ind hos alle også hos de voksne hjælpere og præster. Anders hang ud med de unge mennesker bagefter og mange var henne og snakke med ham, tage billeder og selfies. Derefter var der fuld gang i en del forskellige workzones hvor de bla.

    Kunne konkurrere på Gladiator, i Limbo dans og mange andre skøre konkurrencer. Street zonen udenfor var godt besøgt med grafitti, skumfiduser, stylter m.m. Og nok ikke mindst pga. det skønne vejr. De unge testede også deres egne grænser i Limitzonen og pyntede cupcakes. Det så ud til at de hyggede sig alle steder. Et par af de lokale præster var på slap line med et budskab om at det er det indeni der tæller, og ikke hvilket ’tøj’ vi klæder os i. Til slut var der film i biografen og en masse billeder fra hele aftenen blev vist på det store lærred, disse billeder kan ses på Facebook (link herunder). Alt i alt et rigtig godt arrangement der forløb efter planen og det kan vi takke vore godt 30 frivillige hjælpere fra Ikast KFUM og KFUK for, som har lagt en del timer i planlægning og afvikling af arrangementet, så Tusind Tak for det. Også en stor tak til de foreninger og kirker der har ydet økonomisk støtte til vores KonfIkast 2014. I KFUM & KFUK gør vi det vi tror på ! Se billeder fra aftenen her:

    https://www.facebook.com/KonfIkast/photos_stream

    De støtter os