MASSER af sne! – Så skal vi kælke!

    Sådan var indstillingen fra Club T lederne, der onsdag fik sms’et programændringen rundt til de unge. Og wouw… en kælkebakke, de har i Herning! Knudmosebjerget er STORT!!! – og onsdag var det beklædt med det bedste kælke-sne-lag, og selvom det var mørkt, så lyste sneen lige præcist nok til at man helt forsvarligt kunne bestige bjerget, sætte sig på kælken og bare huje nedad! HELT VILDT FEDT KÆLKEVEJR!

    Der var kun få andre på kælkebakken kl. 20.30 en onsdag aften.

    Herning ”by night” tegnede sig smukt belyst rundt om hele bakken – fantastisk udsigt!

    Oplevelsen for de unge på kælkebakken blev fuldendt af Mortens medbragte chokokiks og varme termo-kakao. Jeg agerede chauffør for 4 af de unge. Der var snak og fjant i rigelig mængde på vej ud. Hjemturen foregik til gengæld i total stilhed: Kulde, sne, mange LAAAAAANGE opture (på bakken) og HURTIGE nedture udløste træthed OG stilhed. Og jeres udsendte??? - Tja, jeg var på mobile-office, for når udstyret er flytbart og trådløst, så kan man jo sagtens skrive stemningsrapport for foden af en kælkebakke i Herning (tilsat Mortens varme kakao var det da totalt hyg’ligt). Jeg forsøgte at tage adskillige billeder af de kælkende…. Men det var åbenbart for mørkt.

    I stedet får I kære læsere et billede af maskotterne ved vintertide: Rune, Rikke og Rasmus.

    De støtter os