Morten stopper som leder

    Efter 19 år som aktiv leder i KFUM og KFUK i Ikast har Morten Bo Knudsen valgt at stoppe. 19 år!!! - Det er godt nok lang tid! Morten har været leder, lige siden han kom tilbage til Ikast efter endt efterskoleophold. Ledergerningen har været fordelt over både børn, i Mini-teen og senere teenagere i Club K og Club T.

    Senest har Morten været leder sammen med unge, som han tidligere har været leder for :).

    Og netop det, at Morten kan se, Club T har gode ledere, der kan føre klubben videre, har været med til at han har givet sig selv lov til at drage konklusionen om at det er ok at sige stop som leder. For Morten er en leder, der har følt ansvar for at give børn og unge mulighed for at få oplevelser i et fællesskab, der baseres på kristendom. - Akkurat som han selv har oplevet det. Én af Mortens store styrker som leder, har været hans evne til at se, opmuntre, anerkende og rose sine medledere.

    Og så har det altid været tydeligt, han kan li' at være sammen med børn og unge. At KFUM og KFUKs medlemmer påtager sig et lederansvar er altafgørende for at foreningen kan tilbyde klubfællesskab. Nogle kan og vil give lang tid, nogle flere år. Styrken ligger i, hvis enhver gi'r det man kan -ikke mindre, ikke mere.

    Morten gav 19 år, og det er selvfølgelig helt bemærkelsesværdig, og en præstation, KFUM og KFUK i Ikast siger TUSIND TUSIND TAK for Morten! Morten siger det selv: "

    jamen, jeg har fået så meget igen. Hvis man tør sætte sig selv ind på det, så får man så mange oplevelser igen..... og jeg er spændt på om jeg overhovedet kan undvære det".

    Og det er i alt enkelthed den "løn" foreningsarbejdet gi'r: Oplevelser. Så enkelt og så stort! Morten, Vibeke og deres 3 børn er med i familieklubben FamilieMix. Han er medlem af menighedsrådet i Isenvad og nå ja... så er der jo også lige det daglige arbejde på Lego.

    De støtter os