Noget om nåde og at flyve med drager...

    Den traditionelle Sankt Hans Fest på Ungdomsgården levede helt op til forventningerne om ustadigt vejr og skønt fællesskab.

    Det summede af hygge og fællesskab omkring Ungdomsgården til årets Sankt Hans Fest.

    TAK til arrangementsudvalget ved Else og Ruth, som havde tilrettelagt en rigtig go' aften og som tog slæbet med alt det praktiske.

    Se billeder fra aftenen her

    Først fortalte Karin Vestergaard om det svære ord "nåde".

    Om Johannes Møllehaves første oplevelse af det ord: Johannes' far var skoleinspektør og havde brugt LANG tid på skemalægningen for det kommende skoleår. Han havde nu på sit skrivebord en stor planche fyldt med små sedler, der havde været flyttet rundt på utallige gange. Alt sammen for at få lærerens tid, fag og klasserne til at gå op. NU var det færdigt og lå på bordet - og så var det at Johannes gik ind på kontoret (selvom det var forbudt) og kom til at vælte blækhuset ud over hele det store arbejde.

    Johannes Møllehave afslutter:

    "det utrolige er ikke at skemaet var færdigt, da skolen begyndte, skønt det er utroligt nok. Det utrolige er, at han hverken blev vred eller bitter. For mig blev det et billede på nåden, som er den samme, selv når vi har overtrådt budet og har en samvittighed så sort som blæk. Nåde det er ikke at blive straffet, når man havde forventet det. Nåde er at være elsket, selv om man ikke har fortjent det."

    Derefter var der sjove aktiviteter for alle rundt på hele området, snobrødsbagning og mulighed for at købe pølser, sodavand, kaffe og kage.

    Alt godt i tørvejr - MEN ..... da bålet blev tændt åbnede himelsluserne sig, så Bentes gode drage-fortælling nærmest druknede i regn.
    Vi har derfor fået lov til at gengi' den her på siden:

    Det at flyve med drager er noget af det jeg forbinder med sommer. Tit når vi går på stranden er der nogen der er ude at flyve med drager og jeg synes det er så flot når dragen flyver ope på en blå himmel.

    Men det at flyve med drager kan godt være noget af en kunst. Først og fremmest så kræver det et godt samarbejde når dragen skal sættes op og når så den er kommet op i luften så skal man være meget vågen for ellers styrter den hurtigt til jorden igen. Desuden skal man holde rigtig godt fat i dragens line for at den ikke flyver væk.

    Dragen kan sammenlignes med et menneske. Dvs at dragen er som et menneske, hvor Gud holder os oppe i en eller flere liner, som han holder rigtig godt fast i. I dåben lovede Gud os at være med os ALLE dage. Det betyder at han aldrig slipper vores line og at han holder vores liv oppe. Lige som dragen flyver op og ned og nogle gange snurre rundt, så kan vores liv også gå op og ned og vi kan føle at vi bliver snurret rundt og rundt. Vi kan føle at vi er på vej mod jorden men Gud holder fast i linen og hiver måske lidt kraftigere i den for at holde os fast og lige som dragen kan komme ind i kraftig blæst så kan vi også føle at vi møder rigtig meget modgang – så holder Gud også ekstra godt fast i linen.

    Man kan altså sige at da vi blev døbt overgav vi vores line til Gud.

    Der er også en anden vigtig ting end linen på en drage. Nemlig det kryds der er lavet af to pinde. Det danner også et kors og da vi ved dåben overgav vores line til Gud da fik vi tilgengæld en tatovering. Det er blevet rigtig moderne at få lavet tatoveringer på kroppen men mange fortryder det også igen senere i livet. Den tatovering vi fik i dåben, dvs da præsten lavet korsets tegn på os, lavede han en usynlig tatovering. Den tatovering kommer vi aldrig til at fortryde at vi har fået lavet og den behøver vi ikke at skulle dække med vores tøj. Nej vi kan faktisk være rigtig stolte af den.

    Så når nu vejret bliver til strandvejr og vi ser en drage oppe i luften så kan vi tænke på vores usynlige tatovering og linen som Gud holder godt fast i så han kan holde os oppe. Bente Larsen

    De støtter os