Nye bøger og materiale på vej ...

    Jeg har netop bestilt flg. bøger/materialer til vores forening. Det er derfor materiale, I også kan benytte til jeres klub. I menuen "Forkyndelse" her i venstre margen på vores hjemmeside findes en oversigt over øvrigt materiale til udlån. Notér blot på listen ved bogreolen at du låner materialet.

    TIL MINDRE BØRN (3-6 årige):

    Crea-Set:

      • Den Store oversvømmelse
      • Gennem Det Røde Hav
      • Indtoget i Jerusalem
      • Det Store Måltid
      • Paradisets Have

    Læs, lyt, leg og lær med Crea-Set. Hver titel består af et baggrundsark og et figurark med mange genanvendelige figurer, et illustreret hæfte med bibelhistorien på et letlæseligt dansk samt en cd med historien indtalt på dansk. Med figurerne skaber børnene deres egne billeder af fortællingerne.

    Heltinde ABC:

    • Miriam
    • Ruth

    Heltinde ABC er en serie på fire bøger med historier om velkendte figurer fra Det gamle testamente. Her møder vi Miriam, der redder sin lillebror; Ruth, der arbejder hårdt i marken og får en ny familie; Martha, der gør hele huset rent, da Jesus kommer på besøg; og dronning Ester, der hjælper jøderne. Bøgerne er bygget op med et ord pr. side og er ideel til børn, der ikke kan få vendt siderne hurtigt nok. Bagerst i bøgerne er historierne skrevet ud i deres fulde længde, så oplæseren kan følge med i handlingen. Klub A Mok bruger for tiden Helte bøgerne. Jeg har opkopieret de farverige billeder i A3 str. og lamineret dem, så alle kan se, når nogle af bibelens helte og heltinder beskrives i en enkel og kort genfortælling.

    TIL STØRRE BØRN (8-12 år):

    Læs, leg og lær med Bibelen

    Her er en aktivitetsbog med idéer til mange timers sjov leg og læring for børn fra 6-11år. Den rummer 43 opslag med genfortalte bibelhistorier med tilhørende aktiviteter.

    Der er forslag til madopskrifter, spørgsmål man kan snakke videre ud fra, der er klippe-klistre idéer etc. Bogen kan bruges både derhjemme og i kirkens aktiviteter, f.eks. til minikonfirmander.

    Marsmanden .

    Tænker bogen kan være et godt alternativ til Familieklubbernes favorit:

    "Legestue og bibelfortælling" Signes Jul

    En dejlig julefortælling for både børn og voksne, fortalt af Johannes Møllehave og med dejlige tegninger af Peter Madsen. Helt utidigt at bestille en julebog, men det er en "must-have" i vores forening med de mange familieklubber, så husk den til december!

    De støtter os