Nyt klubtilbud til teens, der tænder på træ, teknik og tossede udfordringer

    KFUM og KFUK i Ikast åbner 15. maj et nyt klubtilbud for unge fra 6.-8. kl.: Y’s Guys.

    Hver onsdag aften fra kl. 19-21 frem til sommerferien kan de unge boltre sig med bolte og skruer, træ, teknik og skør kreativitet. Bygge svævebane, sære sæbekassebiler og rode i motormekanik er bare noget af det, der er på programmet i Y’s Guys.

    Håndværk og skøre opfindelser

    Der er masser af plads og rustik atmosfære, for klubben får plads og til huse hos medlem Esben Hansen på Skovbyvej 5. Foruden Esben er det Allan, Peter og Mads, der skal være de frivillige voksne i klubben. De er med faglige baggrunde som mekaniker, tømrer og landmand helt fortrolige med og tændte på at være sammen med de unge om en fælles interesse for håndværk og skøre opfindelser.

    Fra skrot til slot

    KFUM og KFUK i Ikast har på 8. år succes med det ”tøsede” tilbud, Y-design. Y’s Guys bliver modstykket til Y-design med samme formål: at være et værkstedsværested med plads til et godt fællesskab om at skabe og opfinde; om at lave skrot til slot.

    Det nye klubinitiativ er økonomisk støttet at Y’s Men Fonnesbæk "Like" Y's Guys på FB

    "Like" Y's Guys på FB

    De støtter os