Nyt om Børnesommerlejr 2013

    Torsdag d. 7. februar havde Distriktsbestyrelsen inviteret til informations og idé møde om Børnesommerlejren 2013

    Der er pt ikke noget Børneudvalg i Distrikt Midtjylland, og derfor er det lige nu Distriktsbestyrelsen der har opgaven med at samle et hovedudvalg og søsætte den kommende sommers Børnesommerlejr. Samtidig viste sidste års planlægningsforløb at der er brug for nytænkning for hvordan lejren forberedes. Der var nemlig for få engageret i at planlægge lejren sidste år, og det betød at hovedudvalget stod med store og mange opgaver før og også på selve lejren. De klarede det SÅ flot - så det blev igen en fantastisk lejr.

    MEN - det er jo hverken rimeligt eller langtidsholdbart at nedslide få men stærke frivillige. Derfor skal der tænkes nyt.

    Der er brug for at nye kræfter træder til. Og derfor var det særligt dejligt at der både var nye og kendte unge og voksne til mødet i torsdags.

    Først brugte vi lidt tid på at skitsere alle de bedste ting ved Børnesommerlejren og dernæst blev der fokuseret på udfodringer. Og vejen videre derfra betyder fl.g overvejelser, som Distriktsbestyrelsen nu arbejder ihærdigt med:

    • Der er pt et par stykker der har meldt sig villige til Hovedudvalget og Distriktsbestyrelsen arbejder på højtryk med den endelige sammensætning.
    • Skal der knyttes en Famillie-medhjælper-lejr på Børnesommerlejren?
      Der har tidligere været god tradition for at flere familier deltog, så de voksne fungerede som ledere og medbragte børn udenfor børnesommerlejrens målgruppe var lederbørn, der fulgte mor eller far i de opgaver de var sat på (som selvfølgelig var tilpasset formåen, når man skal have et mindre barn med sig).
    • Skal lejren nedkortes til 4 dage frem for 5?
      Forslaget fremkommer på baggrund af erfaringen om at der er for få der kan og vil bruge en hel uges sommerferie på at være frivillig i Børnesommerlejren.
      Desuden har det altid - og bli'r det ikke mindre i år - en udfordring at mange ungledere umiddelbart efter Børnesommerlejren skal på Teensommerlejr (iår Wonderful Days i Hjørring).

    MEN det ligger fast for denne sommers Børnelejre at:

    • den bliver afviklet i uge 27 (den første skoleferie-uge)
    • Blåkilde efterskole, Tarm igen bli'r rammen om lejren.
    • der stadig er rigtig mange gode kræfter der vil gøre RIGTIG MEGET for at det igen bli'r en fantastisk uge for både børn og frivillige.

    Følg opdateringen om Distrikt Midtjyllands Børnesommerlejr på

    www.boernesommerlejr.dk

    . Informationer for deltagere og frivillige fra Ikast kan følges

    her

    . (Gen)oplev den fantastiske Børnesommerlejrstemning i disse

    billeder fra 2012.

    De støtter os