Sleepover med Y-design

    At ”sove-over-sig” kan godt gi’ en svær start på en dag
    Men at ”sove-over” (direkte oversat: Sleep-over”) i Y-design, det ER helt sikkert en fantastisk måde både at slutte en fredag på og starte en lørdag.

    Og det var det, vi igen gjorde i denne weekend.
    Kl. 17.30 tjekkede piger ind med madrasser og sovedyr, og kvinder tjekkede ind med mad og sovs…

    Straks gik nogle i gang med at snitte og svitse til en lækker aftenmenu: Tortillas, mens andre foldede fingre ud og servietter ind til en unik borddækning.
    Herefter var der Y-talent med konkurrencer i helt utilregnelige discipliner.
    Det gode forårsvejr lokkede os ud til leg og luft inden vi gik i Ikast kirke og samledes om lysgloben til stemningsfuld andagt hvor pigerne bla. skrev gode ord og tanker på en papirlanterne, vi efterfølgende efter tålmodig opvarmnings-venten sendte til himmels.
    Aftenen sluttede med vaffelbagning og –spisning inden alle sent krøb i soveposer og faldt i søvn til film og chips.
    Sådan gled en aften hurtigt over i en morgen med oprydning og rundstykker.


    Vi voksne så piger, der fandt sammen på tværs af skoleklasser og venindeskaber.
    Vi så fællesskab i at lave fine negle, og spille kort.

    Vi fik snak og klem.

    Vi fik smil og blomster.

    Vi fik smilende hjerter.

    Se en masse gode billeder fra et dejligt arrangement her

    De støtter os